Miniferier og rejser til Italien og Sicilien

05 september 2019 Astrid Pedersen
Miniferier og rejser til Italien og Sicilien

Der er rigtig meget at se på Sicilien og i Calabrien – især når det handler om natur og historie. Er du i bil – enten din egen eller en lejet en af slagsen – kan du nå en god del af de mange seværdigheder på blot 6 – 10 dage. Og så kan du nyde de solbeskinnede landskaber og maleriske landsbyer i et godt tempo, mens du snor dig rundt på de små veje.

Miniferie i bil til Sicilien og Calabrien

Du kan med fordel tage afsæt i den sicilianske hovedstad Palermo, Italiens mest kaotiske og hæsblæsende metropol, og – næst efter Rom – landets mest betydningsfulde historiske centrum. Du kan køre langs den tyrrhenske kys til det varme, gyldne sand i Cefalù og måske hænge ud i dette kendte feriested i en dags tid, hvor du udforsker den rolige middelalderby.

Herfra går turen til øens hovedland og den historiske by Enna, som er bygget på en stor bakke og omgivet af klipper på alle sider. Kører du mod sydøst til bredden af Det Ioniske Hav og havnen Syracus, vil du opleve et af de mest vigtige handelscentre under det græske styre i oldtiden – med al den historiske arkitektur intakt. Du må heller ikke gå glip af Catania og Etna, som er den højeste aktive vulkan på det europæiske kontinent.

Afslutningsvis kan du besøge Messina, eller tage færgen over til det italienske fastland, hvor du kan udforske provinsen Calabrien. Her finder du fine, rustikke bjerglandsbyer, smuk og indtagende natur, en venlig og imødekommende lokal befolkning, og de idylliske sandstrande Tropea og Pizzo – 100% velegnet til et par dages afslapning, inden turen atter går mod de hjemlige breddegrader.

Det kan anbefales at leje en bil med ekstra hestekræfter til den krævende kørsel i bjergene, når turen går til Italien og Sicilien.

Flere Nyheder