Fem overlevelsestips for vandrehjem
Der er fordele og ulemper ved alt her i livet. Det gælder også for vandrehjem, der er en meget populær måde at bo på, når du er ude at rejse. Den største fordel for de fleste er, at det er meget billigt. Et vandrehjem koster som regel langt mindre, end det ville gøre, hvis du boede på hotel. Derudover er det også et rigtig godt sted at møde andre rejsende. Det kan både hjælpe dig til at få nye venner og få gode råd til din tur.
Der er dog også en række ulemper ved at bo på vandrehjem. Først og fremmest kan der være meget larm. Nogle kommer sent hjem fra byen og glemmer måske i deres brandert at tage hensyn til dem, der sover. Andre skal tidligt afsted og står derfor tidligt op. Når du bor på vandrehjem, skal du også forholde dig til andre menneskers rod, lige som du også skal dele køkken med dem, hvis du gerne vil lave mad der.
Har du besluttet dig for, at fordelene ved at bo på vandrehjem er vigtigere end ulemperne, kommer vi her med fem overlevelsestips til dig.
531201676
1. Ørepropper
Det er lidt af en kliche, men det kan virkelig være med til at give dig en god nats søvn, at du sørger for at have ørepropper med. Hvis du kommer til at bo på værelse med en, der snorker, kan det være, at du ellers ikke vil få lukket et øje.
2. En lommelygte
Det er ikke alle steder, at du har en lampe ved din seng, når du bor på vandrehjem. Hvis du gerne vil ligge og læse om aftenen, er det derfor smart, at du har en lommelygte med. Samtidig gør lygten det muligt for dig nemt at bevæge dig rundt på værelset, når lyset er slukket.
3. Vælg et mindre værelse
På et vandrehjem har du ofte mulighed for at vælge mellem værelser i flere størrelser. Der er ofte stor forskel på, hvor meget larm der er på et seks mandsværelse frem for et tolv mandsværelse. Hvis du er kvinde, kan det være rart for dig at sove på en sovesal, hvor der kun sover kvinder.
4. Tag en lås med
Mange steder har du mulighed for at låse dine ting inde i et skab. Det kræver dog som regel, at du selv har en lås med. Det er en rar sikkerhed at have, at du ved, at dine ting er bedre beskyttet.
5. Få den nederste seng
Hvis du har mulighed for at vælge, bør du altid vælge den nederste seng. Den er nemmere at komme ind og ud af, og det er ofte nemmere at falde i snak med de andre, når du sidder i den nederste seng.
Flere Nyheder
Rejse til Vietnam: Oplev landets betagende skønhed og rige historie
Der er fordele og ulemper ved alt her i livet. Det gælder også for vandrehjem, der er en meget populær måde at bo på, når du er ude at rejse. Den største fordel for de fleste er, at det er meget billigt. Et ...
Peter Mortensen
18 januar 2024
Rejse til Japan: En Dybdegående Oplevelse af Kultur og Historie
Der er fordele og ulemper ved alt her i livet. Det gælder også for vandrehjem, der er en meget populær måde at bo på, når du er ude at rejse. Den største fordel for de fleste er, at det er meget billigt. Et ...
Peter Mortensen
17 januar 2024