Her skal du tage hen, hvis du vil undgå de andre turister i Vesteuropa
Byer som Barcelona og Venedig er ved at være godt trætte af, at gaderne i byen stort set hele året er fyldt med massevis af turister. De føler, at det dræber noget af den charme og hygge, som turisterne netop kommer for at opleve. Som turist kan det også være irriterende, at der er så mange andre rejsende, at du nærmest ikke kan se det, som du gerne vil på museerne, og at der altid er helt proppet på restauranterne.
Har du det sådan, kan du glæde dig over, at Lonely Planet netop har udgivet en artikel om, hvor du skal tage hen i Vesteuropa, hvis du gerne vil undgå de andre turister. I stedet for at tage til Barcelona anbefaler de for eksempel, at du tager til Seville i stedet. Det er også en by i Spanien, hvor du blandt andet kan opleve romerske ruiner og smukke parker. Er du Game of Thrones-fan, kan du besøge paladset Alcazar, der blev brugt som en del af riget Dorne.
Drømmer du i højere grad om Venedig, kan du i stedet tage til byen Padua i Italien. Byen ligger kun 40 kilometer fra Venedig, og du finder smukke broer, kirker, parker og selvfølgelig masser af lækker mad, som du ikke behøver at spise klemt inde mellem horder af andre turister. I stedet kan du rent faktisk nyde at spise et sted, hvor også de lokale kommer.
Berlin er en tredje by, der er meget populær blandt danske rejsende, men hvor der også er rigtig mange andre turister. Vil du til en anden hyggelig og stemningsfuld by, kan du derfor tage til Leipzig. Der finder du også en række spændende museer, blandt andet Bach museet, Museet for Tyske Fotografier og Museum in der Runden Ecke, der beskriver historien om det hemmelige politi i Tyskland. Alle tre spændende museer på hver deres måde.
Flere Nyheder
Rejse til Vietnam: Oplev landets betagende skønhed og rige historie
Byer som Barcelona og Venedig er ved at være godt trætte af, at gaderne i byen stort set hele året er fyldt med massevis af turister. De føler, at det dræber noget af den charme og hygge, som turisterne netop kommer for...
Peter Mortensen
18 januar 2024
Rejse til Japan: En Dybdegående Oplevelse af Kultur og Historie
Byer som Barcelona og Venedig er ved at være godt trætte af, at gaderne i byen stort set hele året er fyldt med massevis af turister. De føler, at det dræber noget af den charme og hygge, som turisterne netop kommer for...
Peter Mortensen
17 januar 2024